Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Referat 5. februar 2009

Referat fra mødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 050209.

Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Carsten
Lørslev Borgerforening : Claus, Kent og Birthe (son skal afløse Kent)
Ilbro-Lørslev I.F. : Erik
KFUM spejderne : Poul (kasserer) og Helga
Ugilt Beboerforening : Astrid og Lene
Ugilt Menighedsråd : Astrid
Onsdagsklubben : Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Poul og Irene
Enkeltpersoner : Henriette (formand) og Jens (sekretær)

Det var dejligt at konstatere, at alle medlemmer af landsbyrådet havde sendt repræsentanter til mødet. Vi havde et rigtig godt møde, og det eneste, vi kunne have ønsket mere var, at vi havde haft et par deltagere mere fra Ilbro udover Erik. Landsbyrådets vedtægter blev jo ændret sidste år, så Ilbro Borgerforening og enkeltpersoner fra Ilbro-området kan blive en del af Landsbyrådet, hvis de ønsker det, og vi ser meget gerne et udvidet samarbejde.

  1. Dagsordenen blev godkendt.
  2. Henriette og Jens orienterede om arbejdet i Landsbyforum. Landsbyrådet besluttede, at vi vil prøve at holde møder forud for møderne i Landbyforum, som er planlagt til 10. feb., 12.maj, 14. sep. og 3. nov. Næste møde i landsbyrådet, som også bliver vores årsmøde, er således planlagt til TORSDAG D. 7. MAJ KL. 19. Poul og Annelise kan desværre ikke, men sender afløsere.
  3. Hjørring Kommunes Landdistriktsstrategi blev gennemgået, og der var opbakning til Jens og Henriettes indsats i landsbyforum.
  4. Sommerfesten afholdes i uge 25 (15.-21. juni). Vi gør nogenlunde, som vi plejer. Spejderne afholder cykelsponsorløb torsdag d. 18. juni Skolen laver musical mm. fredag d. 19. juni. Borgerforeningen holder teltfest lørdag d. 20. juni. Lørdag formiddag og eftermiddag er der aktiviteter ved skolen (spejder, onsdagsklub, børnecenter, borgerforening og andre). Søndag er der arrangement i kirkelunden (menighedsråd og beboerforening) Andre arrangementer end ovennævnte skal være meget velkomne.
  5. Landsbynyt. Næste nummer udkommer medio februar (deadline 10.feb). Herefter vil vi forsøge at lave en digital udgave af landsbynyt, og så må vi se, hvordan det går. Der arbejdes på at gøre vores hjemmeside Loerslev.dk mere brugervenlig og indholdsrig.
  6. Tilskud fra Hjørring Kommune. Der er mulighed for at søge 3000 kr i tilskud pr. landsby. Lørslev, Ugilt, Linderum og Ilbro er på listen, og det blev besluttet, at landsbyrådet søger de 12000 kr hjem. Pengene vil ikke blive brugt, får de frigives af lansbyrådet evt på årsmødet 07.05.09. Vi skal diskutere, om pengene (eller en del af dem) skal videregives til vores lokale foreninger. Vi håber, at Ilbro Borgerforening til den tid er medlem af landsbyrådet, således at vi sammen kan arbejde for at udvikle vores lokalsamfund.

Jens Chr. Larsen 98963320