Referat 16. september 2010
Referat fra Landsbyrådet Lørslev-Ilbro-Ugilts møde 16. september 2010
Kære Landsbyrødder.
Hermed følger et kort referat fra mødet i torsdags 16/9-2010.
Der var indkommet 3 ansøgninger. Landsbyrådet besluttede følgende :
Ugilt forsamlingshus anmodes om at søge Landsbyforums pulje. Henriette uddelte kriterier og ansøgningsmateriale.
Ilbro borgerforening havde søgt om 4500 kr til bord/bænkesæt. Der blev bevilget 2500 kr.
Lørslev borgerforening havde søgt om 8000 kr til bålplads mm. Der blev bevilget 2500 kr.
Resten af kassebeholdningen holdes i reserve til næste års sommerfest eller evt til Ugilt forsamlingshus, hvis deres ansøgning ikke imødekommes.
Landbyrådets høringsskrivelse blev godkendt.
Jens laver et høringshæfte med alle lokale skrivelser, kommentarer og høringssvar m.m. Henriette sender det til alle byrådsmedlemmer i Hjørring Byråd.
Kaj M. Larsen (Lørslev Borgerforening) blev udpeget som Henriettes stedfortræder/suppleant i Landsbyforum.
Tak for et godt møde.
mvh Jens Chr. Larsen (98963320)