Referat Årsmødet 6. maj 2010
Referat årsmødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 060510.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Åse
Lørslev Borgerforening : Claus og Birthe
Ilbro-Lørslev I.F. : Ingen
KFUM spejderne : Poul (kasserer)
Ugilt Beboerforening : Malene og Lene
Ugilt Menighedsråd : Ingen
Onsdagsklubben : Bendix og Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Irene og Poul
Ilbro Borgerforening : Erik og Frode
Enkeltpersoner : Arne, Thorvald, Nevo, Henriette (formand), Jens (sekretær)
og et par stykker mere.
- Jens blev valgt som dirigent.
- Birthe og Åse blev valgt som stemmetællere, men det fik vi nu ikke brug for.
- Henriette afgav beretning og Poul fremlagde regnskabet. Vi har modtaget vores tilskud på 12000 kr, og det er også ca det, vi har i kassen.
- Der var ikke indkommet forslag.
- Landsbyrådet besluttede at afholde et møde torsdag den 16. september kl. 19, hvor vi vil tage stilling til ansøgninger om tilskud. Ansøgninger bedes fremsendt til Jens senest fredag den 3. september.
- Sommerfesten er snart på trapperne. På mødet kom det frem, at Onsdagsklubben gerne vil flytte deres sangarrangement til kl. 9.30 om lørdagen, altså umiddelbart før festtalen. Det syntes vi var en god idè. Landsbyrådet vedtog, at alle ændringer i forhold til sidste års arrangement skal meddeles Jens senest SØNDAG DEN 16. MAJ, ellers kan vi ikke nå at lave programmet, der skal husstandsomdeles. Programmet finansieres af Landsbyrådets midler.
- Jens orienterede om frk. Rottbøls legat og omdelte diverse bilag til selvstudium.
- Henriette og Jens blev genvalgt, der var ikke andre forslag. Forretningsudvalget blev ligeledes genvalgt. Altså Henriette formand, Poul kasserer og Jens sekretær.
Jens Chr. Larsen 98963320