”Giftmordet” i Linderum, Ugilt Sogn – 1904
Husmanden den 65-årige Niels Jensen fra husmandsstedet Bodholt i Ugilt Sogn møder den 6. oktober 1904 op på Politikontoret i Hjørring og anmelder, at hans hustru Johanne har forsøgt at forgifte ham med rottekrudt.
Niels Jensen kommer i 3. grads forhør, og indrømmer, at han nok selv havde anbragt giften i en kaffekop og drukket deraf. Meningen var at blive skilt fra konen, fordi de levede så dårligt sammen.
Niels bliver efterfølgende arresteret, fordi han er indgået til øvrigheden med falsk anmeldelse om, at hans hustru har forsøgt at tage livet af ham ved hjælp af kaffe med rottekrudt.
I henhold til Straffelovens § 225 bliver Niels ved Vennebjerg Herreds Ekstraretsdom i november 1904 idømt en straf på 120 dages fængsel på sædvanlig fangekost, hvilken dom han erklærede sig tilfreds med.
Der ligger altid en forhistorien bag enhver handling, og dette er også tilfældet med Niels, og vi skal nu langt tilbage i historien:
Gårdmanden Christian Jørgensen Sortkjær bor på gården Melbæk i Ugilt – han kommer oprindelig fra Elling og er født 1782. Omkring 1840 er han hjemme på besøg hos en broder i Elling og her møder han den kun 18-årige Anne Madsine Christensdatter (4/4 1822), som han forelsker sig voldsomt i. Madsine er kommet i ulykke med en handelsrejsende fra København – og har et barn.
Christian Jørgensen kone hjemme på Melbæk hedder Margrethe Jensdatter. Ægteskabet er ikke lykkeligt, og Margrethe nægter at gå i seng med sin mand. Christian er i Elling så ofte, som det er muligt, og Anne Madsine bliver hans elskerinde.
Nogen tid senere erhverver Christian husmandsstedet Bodholt, hvor han installerer Madsine.
I 1845 sælger Christian gården Melbæk til en søn, og lader hustruen Madsine blive tilbage som aftægtskone på gården. Selv flytter ind på Bodholt, hvor Madsine nu har karakter af husholderske.
Parforholdet er godt trods den store aldersforskel på 30 år og Madsine føder flere børn, hvis fader hun opgiver at være en karl, der hedder Jens Pedersen. Den reelle fader er formentlig Christian Jørgensen.
I 1858 går det op for Christian, at han er for gammel, og har vanskeligheder ved at tilfredsstille Madsine på den rette måde.
Samme år overdrager Christian Jørgensen Bodholt til Madsine – og umiddelbart efter flytter han til en søn i Torslev.
Madsine er nu 36 år – fortsat en attraktiv kvinde med en pæn skikkelse – og det rygtes derfor hurtigt i landsdelen, at der sidder en ensom, ugift kvinde på Bodholt.
Den 21-årige Niels Jensen født 5. september 1839 fra Sankt Hans Sogn kommer til Bodholt i 1860 – først som logerende karl – men snart forenes han med Madsine i kærlighedens lænker, og de gifter sig 29. november 1861. Et år senere – 1862 får Niels papirerne på Bodholt.
Ægteskabet er lykkeligt på trods af den store aldersforskel på 21 år, og Niels er en god far for Madsines børn, og sammen får de sønnen Jens Michael Marinus Nielsen født 1863 og Johanne Caroline Nielsen født 1867.
Niels deltager ikke i 1864-krigen – på en eller anden måde lykkes det for ham at blive fritaget.
Op mod jul – 15. december 1893 dør Madsine 71 år gammel. Niels er ulykkelig og ved ikke rigtig, hvorledes han skal passe jord, hus og de hjemmeboende børn. Han tager den beslutning at annoncere efter en husholderske.
Den 41-årige Johanne Kristine Christensen fra Rubjerg, som er løbet fra sin mand Julius Ovesen i Vraa, reflekterer på annoncen. Kort tid efter flytter Johanne ind på Bodholt sammen med en mindreårig datter.
Johanne er en køn kvinde, der sætter Nielses blod i kog – og i 1898 føder Johanne en pige, der dør kort tid efter. Niels har imidlertid svært ved at styre Johanne, som har et stridbart sind, og tit forlader hjemmet i et par dage. Johanne føder datteren Nielsine 1. november 1901.
Johanne bliver skilt fra sin mand Julius Ovesen så sent som i juni 1901. Johanne og Niels indgår ægteskab den 31. oktober 1902.
Bodholt er befængt med brune rotter, og en dag kører Niels til Hjørring, hvor han hos materialisten køber en pose ”Rottekrudt”. Posen opbevarer han i et uaflåst vægskab i stuen.
Ægteskabet med Johanne er skidt, hun er Niels utro, og er borte både fire og fem dage, sommetider en hel uge, mens Niels går derhjemme på husmandsstedet sammen med børnene.
Johanne bringer efterhånden Niels til vanviddets rand, og det ender med, at de sammen indgiver en separationsbegæring i december 1902 og får bevilget separation i april 1903.
Det fremgår af separationsbevillingen at Niels skal betale Johanne 500 kr. Det efter datiden store beløb betaler Niels straks til Johanne, og håber på, at han aldrig ser hende mere.
Johanne flytter til Hjørring sammen med datteren Nielsine. Nielses nabo Niels Peter Severinsen har en logerende fra København boende hos sig, en skilt kvinde, der hedder Ane Christine Jørgensen.
Hende får Niels et intimt forhold til, dog på skift med Johanne, som tit kommer på besøg.Johanne viser sig uanmeldt på Bodholt den 17. september 1904 og sover sammen med Niels om natten.
Næste morgen den 18. september er Niels ude at se til dyrene, mens Johanne ordner lidt i køkkenet. Midt på formiddagen kører Niels Johanne til Sønderskov Holdeplads, og da de tager afsked med hinanden, siger Johanne, at hun har lavet kaffe til ham, og den står i en kedel på komfuret.
Niels vinker farvel og kører hjem. Rigtignok, der står en kande kaffe på komfuret, som Niels varmer op, og hælder fløde i. Kaffen har en modbydelig smag, og Niels spytter den ud. Kort tid efter får Niels det dårligt med opkastninger og diarre, og må til sidst gå til sengs. Dog når han at kravle over til naboen Niels Peter Severinsen, og beder ham se efter dyrene.
Niels har det skidt i næsten tre uger, inden det går op for ham, at der nok har været gift i kaffen, og han tager den store beslutning at anmelde Johanne til øvrigheden.
Johanne kommer i forhør hos politiet, men nægter pure, og påstår, at Niels ville have hende tilbage for at få fingre i de 500 kr. som hun fik i forbindelse med deres separation. Naboen Niels Peter Severinsen fortæller politiet, at Niels efter hans opfattelse ikke fejlede noget. Det som imidlertid belaster Niels, er spørgsmålet om, hvad formålet var med at købe rottekrudt. At husmandsstedet var befængt med rotter, ville øvrigheden ikke høre tale om.
Niels tager sin straf – afsoner de 120 dage på almindelig fangekost – og flytter senere til Taars, hvor han lever som fattiglem, indtil han afgår ved døden i 1911. Niels bliver aldrig skilt fra Johanne.
Nu er det endelige spørgsmål; forsøgte Johanne på at forgifte Niels med rottekrudt, indrømmede Niels den falske anmeldelse for at blive fri for Johanne? Er naboen Niels Peter Severinsen jaloux på Niels? og derfor afgiver falsk forklaring
Kilder: Slægtsforsker Susanne Riismøller som har været nede i arkiverne. Tusind tak Susanne for dit store arbejde. Jeg har blot gjort et forsøg på at sammenskrive enkelthederne.
Billeder: Madsine som gammel. Husmandsstedet Bodholt langt senere. Poul Erik Larsen har udført tegningen – tusind tak Poul Erik. En gammel vendelbo som jeg forestiller mig, at Niels har set ud.