Pionererne på “Skelager” ret under Stovhøjen ved Lørslev

Hvad en lille spinkel kvinde forstår at udrette.

Christine og Mathias Mikkelsen – et energisk og dygtigt ægtepar – der alene opdyrkede 14 tønderland sand ved Ilbjerge – 8 km vest for Hjørring.

Mathias Mikkelsen født 30. december 1837 var fra gården ”Sønderbroen” ved Vrejlev.

Han blev indkaldt til militærtjeneste 2. december 1863 og var tjenestegørende ved 11. regiment, 4. kompagni.

Fra 10. december og til 20. januar 1864 var han beskæftiget med skansegravning ved Slesvig. Her kom han ikke af klæderne en hel måned og måtte ofte overnatte udendørs i bidende kulde.

Senere kom han til Dannevirke og deltog som forpost i træfningerne 3. februar 1864, da østrigerne erobrede det meste af Dannevirkes forterræn.Mathias var med på tilbagetrækningen fra Dannevirke 5. februar 1864. 11. regiment, 4 kompagni fortsatte marchen op gennem Jylland, og endte på øen Mors, inden det blev sejlet til Fyn. Nogle få dage var kompagniet udstationeret på Als, men var trukket tilbage til Fyn, inden prøjsernes overgang til Als 29. juni 1864.

Mathias hjemsendtes 13. august 1864 og kom syg og elendig tilbage til ”Sønderbroen”. Han var uarbejdsdygtig i en del år, inden han igen magtede at deltage en smule i gårdens drift.

Den lille, spinkle, men smukke pige Christine Laurette Jensen – født 11. november 1856, fra Fuglsig mark ved Hjørring – kommer til ”Sønderbroen” som tjenestepige 1. april 1873.

Mathias og Christine bliver trods den store aldersforskel snart kærester, og de gifter sig allerede 21. november 1873. Det første barn Ane Kirstine kommer til verdenen 1874.

Ægteparret bor på ”Sønderbroen” indtil december 1875, hvor Mathias køber et hus i Lørslev med et jordstykke på omkring en tønde land. Meget tyder på, at de ikke kommer hertil uden midler, da de tillader sig at holde en tjenestepige.

Mathias er sysselsat ved landbruget – formentlig hjemme i ”Sønderbroen”, hvor hans mor sidder enke.

Datteren Elsine fødes 1876. Det lille jordstykke gennemgraver Christine med spade, og i foråret 1876 sås der vårbyg og vårrug, og sættes kartofler.

25. oktober 1879 deltager Mathias i Hjørring Landboforenings møde på ”Hotel du Nord”, hvor Enrico Dalgas holder et foredrag over træplantning.

Mathias er med det samme fuldstændig grebet af emnet, og kommer hjem til Lørslev med en drøm om at købe en ”sandgård”, som kan beplantes med læhegn og træer.

26. juni 1882 overtager ægteparret et sandet husmandssted kaldet ”Skelager” lige op ad Stovhøjen, det højeste punkt af Ilbjerge.

Husmandsstedet koster 2.800 kr. Det er i en elendig forfatning, 14 tønder land let sandjord – ude af drift og bevokset med lyng. Huset er næsten en ruin og en del af halmtaget er blæst bort. Her kan kun holdes et par får.

Mathias tror på plantesagens store betydning, og straks efter erhvervelsen af ”Skelager” tager ægteparret fat på at reparere det gamle hus og tilplante 3 tønderland af den dårligste jord med små grantræer samt læhegn på kryds og tværs af markerne.

I foråret 1884 er Mathias så heldig at blive ansat som landpostbud ved brevsamlingsstedet i Ilbro med postruten Ilbro/Egebjerg, noget som er medvirkende til at forbedre familiens økonomi.

Nogle år efter ligger den sandede jord hyggeligt i læ for stormene, og giver så gode afgrøder, at de kan holde en hest, fire køer, nogle svin og lidt over hundrede høns. Køkkenhaven er stor, og der dyrkes kål, gulerødder og avles kartofler. Familien er selvforsynende.

Familien bliver øget med pigerne Jacobine Johanne 1879, Petri Mathilda 1882, og Astrid Margrethe 1884.

Christine slider hele dagen på markerne, i stalden samt med at efterse læhegnene. Mathias træder til, så snart han er kommet hjem fra sin 4 mil lange postrute, og pukler hele aftenen og til langt ud på natten.

Ægteparret høster mange præmier af Landboforeningen for deres veldrevne landbrug, og Christine bliver inviteret med på en husmandsrejse ned gennem Jylland.

Endnu tre piger er kommet til Olga Kristine 1885, Elna Louise 1889 og Ottilie 1894.

Mathias må op før daggry og af sted til brevsamlingsstedet, hvor dagpostvognen fra Hjørring er ankommet dagen før kl. 23.15.Helbredet begynder imidlertid at svigte, eftervirkningerne af den sygdom, som han pådrog sig i 1864, tapper ham for kræfter. Han har svært ved at klare udbringningen af breve, og Christine må hjælpe ham med at gå postruten.

Mathias afgår ved døden 3. juni 1904, og Christine får herefter fast ansættelse som landpostbud på sin mands rute. Husmandsstedets drift klarer hun i sin sparsomme fritid sammen med døtrene.

Flere af de ældste døtre, som nu er ude at tjene, kommer kortvarigt hjem til “Skelager” for at aflevere et elskovsbarn, som Christine må tage sig af, og efterhånden er der mange børnebørn på husmandsstedet.

Christine er i besiddelse af en fænomenal energi og viljekraft og sparer sig aldrig sig selv. 6 gange om ugen klarer hun den 4 mil lange postrute (ca. 30 km) med den tunge posttaske på sine klejne skuldre.

Da Hørbybanen åbner i 1913 får Christine tjenestested ved Lørslev brevsamlingssted og hendes postrute er nu: Lørslev by, Mølgaard, Aasholm, V. Ugilt, O. Ugilt, Ugilt by, Præstegaarden, Egebjerg, Holmlund, Knudsholm, Spangerholm og Spangerhede.

”Skelager” ved Ilbjerge driver Christine som et mønsterbrug, der tjener som forbillede for mindre landejendomme, dog godt hjulpet af døtre og børnebørn. Et hyggeligt hjem, der nu ligger godt gemt bag de høje, ranke graner.

I november 1916 får Christine tilkendt Hjørring Amts husmandsforenings ærespræmie med diplom og 50 kr. for hegn og læplantning.

Christine fratræder tjenesten som landpostbud med pension fra 1. december 1921 og sælger ”Skelager” til dattersønnen Aage Olsen.

Hun drager sammen med et barnebarn til Hyllinge på Sjælland, og køber her et hus.

Omkring 1930 vælger Christine at vende tilbage til Vendsyssel, hvor hun tager ophold hos en datter i Aasted ved Kvissel

.Nogle år senere flytter hun til Hjørring, hvor tager ophold hos en datter og svigersøn ved Hjørring Bjerge. Christine afgår ved døden 29. juni 1942.

Kilder: Lokale skrifter, nordjyske aviser, militære pjecer m.m.Tak til slægtsforskeren Susanne Riismøller, der har gennemgået kirkebøger, folketællingslister, de gamle tinglysningsbøger, matrikelkort m.m.

Billeder: Christine med posttasken, “Skelager” set fra Stovhøjen, Mathias’ dødsannonce. Arbejde med blokhuse januar 1864 på Dannevirke.

Tak til Byhistorisk Arkiv i Hjørring for udlån af fotografier.