Lørslev Prisen 2019
Ved den netop afholdte sommerfest i Lørslev, blev årets Lørslev Pris uddelt for 7.
gang.
Dette års modtager blev Lørslev- og omegns Borgerforenings formand Morten
Fonseca, som i knap 15 år, har været særdeles aktiv i foreningens bestyrelse. Og altså
de sidste 4 år som foreningens formand.
Morten besidder fantastiske egenskaber for at tilrettelægge og få ting til at ske. Ikke
mindst hans egenskaber til at motivere og samarbejde med folkene omkring sig, har
fået mange ting til at blive en succes. Også samarbejde med områdets øvrige
foreninger, lægger Morten stor vægt på, for således at styrke det generelle
aktivitetsniveau i området.
Morten Fonseca har ud over bestyrelsesarbejde i Borgerforeningen, også haft stor
indflydelse på 2 af Lørslevs store aktiver. Da Kommunen for en del år siden valgte at
lukke byens folkeskole, var Morten en del af den bestyrelse, som satte sig i spidsen
for at etablere- og drive skolen videre, som det vi dag kender som Lørslev Friskole og
Børnecenter. Desuden var Morten også en af de 4 initiativtagere, som kunne se
muligheder for Lørslev, i at købe den forfaldne og forladte gamle skolebygning, for at
omforandre den til det, vi nu kender som Lørslev Cafe- og Kulturhus.
Begge disse initiativer, kender alle jo betydningen af for ikke blot Lørslev, men hele
lokalområdet.
Derfor skal der lyde et velfortjent KÆMPE TILLYKKE til Morten Fonseca – en
rendyrket ildsjæl, som i den grad har sat sit tydelige aftryk i lokalområdet.
Modtagere af Lørslev Prisen
2013: Jens Chr Larsen
2014: Åse Vajhøj
2015: Poul Sørensen
2016: Lisbeth Christensen
2017: Nevo Alon
2018: Flemming Andreasen
2019: Morten Fonseca