Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Årsmødet i Landsbyrådet

Landsbyrådet for Ilbro, Lørslev, Ugilt og Linderum afholdte d. 16./4. årsmøde,  hvor desværre kun 10 af landsbyrådets 17 foreninger var fremmødt.

Formand Kaj M Larsen kunne i sin beretning konstatere at der sker rigtig meget i lokalområdet – ja så meget at andre lokalsamfund i Hjørring kommune tit sørger: Hvordan gør i det egentlig !

Formanden glædede sig over at der allerede er afsluttet 4 ud af de 6 projekter under ”Grøn Ordning” som tilsammen har bragt ca 1.7 mill. til området. Kun Friskolen og Cafe’en mangler at komme i mål. Men ingen tvivl om at disse projekter i høj grad bliver et stort aktiv for lokalområdet.

Et stort projekt med at opdatere- og omforandre Landsbyrådets hjemmeside ”loerslev.dk”  er også rigtig godt på vej. Dog mangler fortsat de sidste foreninger at ajourføre sine informationer, således at borgerene hurtigt kan finde alle relevante oplysninger om alle foreninger på ”loerslev.dk,”

Ligeledes er en fælles kalender for lokalrådets medlemmer under indkøring, således alle foreninger gerne skulle ha’  det fulde overblik over kommende arrangementer fra alle de øvrige foreninger. Også dette projekt forventes der meget af.

Dette var blot nogle af de punkter som bestyrelsesberetningen omtalte. Af andre emner kan nævnes: Landsbypedelordning, bestyrelsesansvar, sommerfester, Landsbyforum og menighedsrådets forandringer.

Overskydende midler fra Landsbyrådets ”frimærkepulje” blev tildelt Spejderne, Ugilt Borgerforening samt Lørslev Cafe- og Kulturhus efter disses tre ansøgninger.

Valget af forretningsudvalg blev uden modkandidater genvalgt, hvilket vil sige at formand er Kaj M Larsen, næstformand Åse Vajhøj, kasserer Birgit Padfield og sekretær Thorvald Jørgensen